Knækbrød er dejlige, både som en hurtig snack, til morgenmaden osv.
Disse knækbrød er super sunde, og super nemme at lave.
Det er blevet den helt store favorit herhjemme, og de bliver super sprøde.
Du kan bare bruge de kerner og frø du har på lager, (så det er dejlig at få brugt nogle rester op nogle gange).
Du kan bruge dem både med pålæg, men vi kan også sagens finde på at spise dem som de er.
Vores favorit er med med solsikkefrø, sesamfrø, hørfrø og græskarkerner.
Rigtig god fornøjelse:)
Ingredienser:
1 dl. chiafrø
4 dl. blandet kerner/frø (fx solsikkefrø, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner)
3½ dl. vand
Evt. 1 tsk. salt
Fremgangsmåde:
Kom alle delene i en skål. Rør det sammen med en ske, og lad det stå i ca. 20 min.
Rør rundt i det igen, og tag den linde dej, og kom på et stykke bagepapir. Læg et nyt stykke bagepapir ovenpå, og rul dejen tyndt med en kagerulle (det er meget nemmere at rulle ud når dejen er mellem to stykker bagepapir).
Tag det øverste stykke bagepapir forsigtigt af, og sæt bagepapiret med den udrullede dej på en bageplade.
Tag en kniv eller pizza skærer, og skær dejen i de størrelser du ønsker knækbrødene i. (så er de nemmere at dele knækbrødene når de er færdige)
Bag knækbrødene v. alm. varme på 175 grader i ca. 30-35 min.
Leave a Reply