2 ingredienser “chokolade” chia budding + video

image.jpg

Her kommer en opskrift til dig der godt kan lide kakao/chokolade smag:).

Selvfølgelig har den ikke en meget kraftig chokoladesmag, når det er kakaomælk, men den smager dejligt, er kalorielet og super nem at lave.

Man får hurtig drukket en kop kakaomælk, men her er kakaomælken omdannet til et lille måltid, så du kan nyde den i længere tid (fremfor drikke den i en slurk:))

Når du tilføjer kakaomælken de sunde chiafrø, så får du en lækker budding/tyk grød ud af det. Du kan bruge den som morgenmad, snack eller dessert.

Nem og hurtig at lave til både børn og voksne.

Super god også at servere for gæster, da du laver den klar dagen før, og blot skal tage den ud af køleskabet og servere dagen efter.

Du kan både bruge alm. kakaomælk og soyakakaomælk, så du vælger bare det du bedst kan lide.

Rigtig god fornøjelse:)

image

SE VIDEO MED OPSKRIFTEN VED AT TRYKKER HER:)

INGREDIENSER:

1 dl. kakaomælk

2 spsk. chiafrø

FREMGANGSMETODE:

Kom kakaomælken i en lille kop.

Tilføj chiafrøene i kakaomælken, og rør det hele sammen.

Sæt det i køleskabet natten over.

Tag det ud af køleskabet og kom evt. pynt på (flødeskum, kokosflager, kakaonibs, mandler, revet chokolade ell.).

Velbekommen!:)

Ps. Nu er det jo en budding, så den bliver ret tyk i konsistensen. Men syntes du den er for tyk til din smag, så kan du altid røre den op med lidt ekstra kakaomælk

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*