Disse oopsies/luftboller er nemme og hurtige.
De er super luftige og bløde. Og så er de glutenfri.
Andetsteds på min blog har jeg opskrift på “sky” boller, som minder meget om disse. Der er blot den lille forskel at der er flødeost i disse, som gør dem lidt mere “cremede” i smag og konsistens. Jeg syntes de er gode begge opskrifter, så det afhænger lidt af hvad jeg skal bruge dem til.
Dem du ikke får spist nybagte, skal du huske at komme i en lufttæt pose og komme i køleskabet (hvis de ligger fremme, bliver de til tørre marengs).
Dejlig med pålæg, ost, marmelade, pålægschokolade osv.
God fornøjelse og god bagning:)
Ingredienser:
3 æg
3 spsk. flødeost/friskost
1/2 tsk.bagepulver
Fremgangsmetode:
Del æg i æggehvide og blomme.
Kom bagepulver i skålen med æggehvider, og pisk æggehviderne stive.
Kom flødeosten i skålen med æggeblommer og pisk det sammen.
Hæld de piskede æggeblommer ned i skålen med æggehviderne.
Vend det hele FORSIGTIGT sammen, så massen bevares let og luftig.
Kom dejen på en beklædt bageplade. Sæt klatter af dejen på pladen og smør dem lidt ud med en ske (se evt.videoen).
Bages v.150 grader i ca.10-15 min. (Hold øje med dem- de skal være meget let gyldne på toppen, så er de færdige og skal ud af ovnen)
God fornøjelse og bagelyst.
Tip: du kan evt.komme lidt sukker/salt i for smag
Leave a Reply