Dette er opskriften på en rigtig lækker og delikat konfekt.
Det smager som en rigtig blød og mørk kvalitets chokolade syntes jeg, så dem bliver der lavet en del af for tiden herhjemme. Både til eget forbrug, og til at servere for gæsterne:)
Opskriften er super nem, og da de skal opbevares i fryseren, så kan de laves i rigtig god tid inden et gæstebesøg, fest, værtindegave ell. Så det er ingen stress og jag, men du kan bare lave det klar i god tid en dag det passer dig.
Får du pludseligt lyst til lidt lækkert en dag, så er det også nemt lige at nuppe en fra fryseren.
Den er jo fuld af de sunde fedtstoffer, og uden farvestoffer, tilsætningstoffer ell., så det er den rene varer.
Nemt, lækker og lige til- Simple living:)
God fornøjelse:)
Ingredienser:
4 spsk. kokosolie
8 spsk. kakaopulver
4 spsk.agavesirup (juster evt. ift. hvor sød en tand du har:)
Fremgangsmetode:
Kom kakaopulver og kokosolie i en gryde, og smelt det sammen ved meget svag varme.
Tilføj agavesirup, og bland det godt i.
Hæld massen i små forme, og sæt det i fryseren nogle timer (eller natten over).
Så er de færdige og klar til at blive spist.
De skal ikke tages op i god tid, da de smelter forholdsvis hurtigt.
Opbevar dem i fryseren til de skal bruges (de smelter, hvis du ikke opbevarer dem i fryser/køl).
Tip: Du kan evt. tilføje nødder, tørret frugt ell. i chokoladerne inden du fryser dem, hvis du vil have lidt fyld i dem.
Leave a Reply