2 ingredienser kokos-banan softice

Is og softice glæder de fleste børn, unge, voksne og ældre.

Hvis du gerne vil have en softice uden sukker, og uden farvestof og uden tilsætningsstoffer, så kan du prøve denne kokos-banan is.

Den er nem at lave, og kræver ikke nogen is maskine eller andre specielle remedier.

Du kan lave den, og spise den med det samme (som en slags softice, eller du kan fryse den i 1-2 timer, og spise den som en lidt mere fast is).

Husk at du skal helst bruge meget modne bananer, da de søder mest. (du kan også komme lidt sødemiddel i, hvis du har en sød tand, og ikke syntes bananerne søder nok:))

God fornøjelse:)

Du kan også prøve min 2 ingredienser bananis og 2 ingredienser flødeis

k

Ingredienser:

1 dåse kokosmælk

3-4 meget modne bananer

 

Fremgangsmetode:

Skræl bananerne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i fryseren natten over.

Stil dåsen med kokosmælk i køleskabet natten over (stil dåsen på hovedet, så det tykke af kokosmælken lægger sig i toppen af dåsen).

Tag dåsen med kokosmælk ud af køleskabet, og kom den tykke del af kokosmælken i en skål (bruge ikke det tynde “vandede” i dåsen nu). Se evt. video.

Kom de frosne bananer i skålen med det tykke kokosmælk.

Blend det hele godt sammen til en softice (hvis du syntes konsistensen er for tyk, så kan du komme lidt af den “vandede” del af kokosmælken i)

Smag på det, og kom evt. lidt flormelis, agavesirup, vaniljesukker ell.i, hvis du syntes det ikke er sødt nok.

Spis det nu, som softice, eller kom det i fryseren 1-2 timer, og spis det som en mere fast is (giv det ikke mere end max de 2 timer, da der ellers er risiko for det vil krystallisere.)

Du kan spise den med fx. frisk frugt, frugtgrød ell. (på billedet er softicen brugt som topping på en rabarbergrød).

Tip: Du kan også lave dem til pindeis

Tip: Du kan evt. komme lidt nødder, chokolade, bær i isen inden den fryses, hvis du vil have lid ekstra fyld i.

k2

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*